Thursday, April 28, 2011

Glimt fra min have



























Med al den sne og kulde vi har haft, kan man kun glæde sig ekstra meget over forårets komme.
Foråret er simpelthen fantastisk, man liver op igen når alt spirer og springer ud. I år har påsken dog nærmest føltes som sommer. Det har været virkelig dejligt...og man glæder sig nu endnu mere til sommeren og kan slet ikke forstå at det igen kan blive koldt...

Sunday, April 17, 2011

God Påske bagværk

Så står påsken for døren. Min mand kom hjem med denne fine påskelagkage! Synes den skulle sig god påske til jer alle, med dette billede.

(og bollerne er bagt med majsmel, så de passer også ind i det gule påsketema!)

Saturday, February 26, 2011

Nu har jeg også lavet knækbrød!























Det er vist ret populært at lave sit eget knækbrød. Jeg fik at vide at det var ret nemt. Det var min gulerod til at få det prøvet. Og jeg må sige, det er rigtigt, det er ret nemt!

Jeg brugte denne opskrift:
1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl solsikkekerner

3 dl hvedemel

1 tsk salt

1 1/4 dl olivenolie

2 dl vand

1 æg til pensling

½ tsk bagepulver

Alle ingredienser blandes i en skål. Dejen deles i to lige store stykker og rulles tynd mellem to stykker bagepapir direkte på bagepladen.

Den udrullede dej skæres i mindre passende stykker. Her er et pizzahjul genialt.

Knækbrødet bages ved 200 grader i 15-20 min eller til de er gyldne.
Det er virkelig nemt, og de smager bare godt.
Man kan så diskutere om der skal skæres lidt ned på olien. men det må jeg jo prøve næste gang jeg bager dem.

Tuesday, February 22, 2011

Mit billede i "Kender du typen", næste tirsdag























Blev ringet op i aften af min far. Han havde set "Kender du typen" på DR1. De slutter hver gang af med at vise en teaser om næste uges program. Og sørme ikke om Jens Blauenfeldt står i en stue hvor mit billede, "Darling you" hænger på væggen. Det er da sjovt. Så er man nødt til at se "Kender du typen" på tirsdag, jeg er ihverfald nysgerrig!

Saturday, January 22, 2011

Leger med farver...og nye go card designs!

Jeg kan rigtig godt lide postkort formatet. Og så kan jeg godt lide at kortet har et formål. Derfor er det ofte nærliggende at lave et postkort, når jeg alligevel arbejder i Illustrator. Denne gang var det farver jeg fil lyst til at afprøve. Det blev til tre kort denne gang.


Sunday, January 16, 2011

Lørdagshygge

Jeg var alene hjemme i går aftes. Så det blev til en aften på sofaen, x-factor i fjernsynet og computeren i skødet. På sofabordet stod der the, is og lakrids. Uha det var en god aften. Imens fik jeg tegnet en robot. det er så hyggeligt at tegne i Illustrator...især hvis man ved hvad man vil tegne. Jeg blev inspireret af en anden blog og fik lyst til at tegne en lille sød lyseblå robot!
Her er den så:

Wednesday, January 12, 2011

Nyt go card på gaden!

I næste uge er mit kort "Skal vi mødes?" på gaden. Det er altid dejligt at se kortet i virkeligheden.
Så ligger der stadig 3 kort hos go card, og venter på at blive udgivet.
Vil du vide mere om go card, så klik her: http://www.gocard.dk/

Wednesday, January 5, 2011

Bannere til SEE 20:10

Da jeg lavede grafik til KFUM-Spejdernes korpslejr SEE 20:10, var jeg meget allround grafiker. Jeg lavede mange tryksager så som indbydelser, postkort, plakater, foldere, logo, print design til t-shirts, armbånd, badges m.m. Men jeg var også web-grafiker, og lavede designet til hjemmesiden og de bannere, der skulle bruges til at reklamere for undersider m.m.

Jeg fandt ud af, at det er et arbejde jeg rigtig godt kan lide. Der er en udfordring i, at få lavet en reklame folk har lyst til at trykke på, som samtidig passer godt ind i helheden. Vi havde en designguide, som jeg også stod bag, så det faldt mig ikke så svært.

Tilbageblik på 2010

Det er meget populært at se tilbage på året som er gået. Så det vil jeg også gøre et kort øjeblik. For ellers vil jeg jo helst se fremad!
2010 var året hvor vi blev forældre for første gang. Det var en stor oplevelse. Storm blev født d. 1/1-2010, så han har lige haft 1 års fødselsdag. Sikke en stor dreng han er blevet. Han er en herlig lille gut, som er i det bedste humør altid. Ham nyder vi virkelig, og det blir' kun sjovere og sjovere.
Når man ser tilbage, er det minimalt hvad der har været af bekymringer og udfordringer med ham. Jeg ved ikke om vi har været heldige...men glade det er vi!

























Den anden store ting der er sket i 2010 er at vi har fået beklædt vores hus med sort Ivarplank. Det er blevet ligesom jeg havde håbet på. Vi har fået vores egen lille sorte diamant! Nu er garagen også beklædt og udendørs belysningen er sluttet til. Huset tager sig rigtig flot ud, når man kommer til det fra gaden.
Vores ambition var at lave to selvstændige boliger ud af det gamle hus. Vi synes selv det er lykkedes for os. Det er meget mere tidssvarende og moderne nu. Dejligt!
























For 2011 har vi også en masse planer, men mere om dem senere!

Monday, January 3, 2011

Ønsker for det nye år...eller noget!























design-milk faldt jeg over dette billede. Nåh, hvor kunne jeg godt tænke mig sådan et have kontor. Det må være helt fantastisk at sidde dér og arbejde, tegne, drikke the, udtænke kreative tiltag osv.
Se flere have kontorer her: http://design-milk.com/the-rise-of-the-backyard-office/
Jeg kan på det varmeste anbefale design-milk bloggen. Det er virkelig en inspirerende blog, hvis man er interesseret i design og arkitektur.

Sunday, December 26, 2010

Så blev det jul!




Vi har holdt jul hos min svigerfamilie, det var rigtig hyggeligt som man kan se på billedet.
Vi havde en lille gave med til Storms farmor, nemlig julepynt med billeder af Storm, som man kan se i baggrunden på det ene billede. Det er en rigtig god bedsteforælder gave...og igen nemt at gå til! Bare lige et lille tip herfra!

Glædelig jul igen!

Friday, December 24, 2010

Julekort























Alle ønskes en rigtig glædelig Jul.
I år, blev det blot til et meget hurtigt kort. Med vores yndlingsmotiv!

Saturday, December 18, 2010

Julepynt, du nemt kan lave selv

Jeg har klippet kugler af noget fint papir jeg havde liggende, samt noget papir fra en reklame som jeg synes var flot. Så er de klistret sammen og der er sat et bånd på i passende længde. Til sidst klippes der rent, da det er svært at få cirklerne placeret korrekt. Hæng dem evt. på en troldegren, i vinduet eller på juletræet.
Det tager ikke langt tid, og det giver en god effekt. For os der ikke kan flette stjerne eller gider al den avanceret julepynt, er dette passende!


Thursday, December 16, 2010

Den sidste opgave for SEE20:10

KFUM-spejderne havde korpslejr i år. Jeg var med som frivillig grafiker. Opgaverne startede for et par år siden og i sidste månede lavede vi den sidste tryksag. Det er en plakat med billeder fra korpslejren. Den er blevet sendt ud til alle grupper som en slags julegave.


Det har været rigtig spændende at være med i hele processen fra start til slut, og jeg har fået lavet så mange forskellige ting b. la. badges, lejrbøger, logodesign, T-shirt design, webdesign, bannerreklamer, armbånd, postkort.

Wednesday, December 15, 2010

Så er der lagkage!























Jeg havde fødselsdag i går, hurra hurra. Derfor lavede jeg en lille fin lagkage til mine gæster. Den blev, uden det var planlagt, meget kunstfærdig, da jeg havde lidt for mange ingredienser som kunne bruges til formålet. Den hvide chokolade som jeg smeltede og puttede på toppen, det var dog et hit! Ellers består den af hindbærflødeskum, bananer, brombær, kiwi, valnødder og mørk chokolade. Bundene er stænket med appelsinsaft og portvin.