Så er vi igang med et nyt år

Når der startes et nyt år, er det naturligt at kigge tilbage på det forgangne. Og når jeg gør det, tænker jeg specielt på to ting. Den ene er at vi fik vores søn flyttet til en friskole. Han var endt med ikke at ville i skole og det bekymrede os meget. Heldigvis fik vi god hjælp og det endte med et skole skifte. I dag kan vi sænke skuldrene. For det går bare så godt! Det betyder bare så meget at ens børn trives.

Den anden ting jeg tænker tilbage på er at jeg sagde mit gode job op. Jeg var kørt surt i det og ønskede en ændring. Efterfølgende har jeg læst mig frem til at det er meget "oppe i tiden" at gøre sådan. Tanken om at være firstmover er da dejlig. Dog er jeg ikke helt i mål endnu. For der kommer jo en masse spørgsmål frem. For hvis ikke det jeg havde før, hvad så? Ja, hvad så? Det er jo nu, verden ligger for en fødder og hele arbejdslivet kan retænkes. Derfor bevæger jeg mig også lidt rundt i forskellige områder. Fx overvejer jeg kraftigt at blive selvstændig grafiker. Det har faktisk altid ligget og luret i baghovedet. Jeg overvejer også om man kunne skrive en børnebog. Og hvis vi taler et job, så kunne jeg godt tænke mig at prøve en lidt mere kreativ branche. Men jeg er også meget nysgerrig på hele kommunikationsdelen, hvor en kommune eller en ngo kunne være arbejdspladsen. Et andet ord der har mit fokus er fællesskab. Og der ser jeg højskolerne som et samlingspunkt. Så er jeg også lidt betaget af influencerbranchen, herunder meget af Instagram. Så tankerne flyver rundt og stikker lidt i alle mulige retninger.

Dog er jeg helt sikker på at år 2022 er året, hvor jeg finder mit næste job/indtægtskilde. Jeg håber I alle får det bedste 2022. Jeg tror der kommer til at ske forandringer. Gode forandringer!

Billedet er nogle af de mest likede billeder på min Instagram profil. Hvis du ikke kender den kan den findes her.

No comments: