Leger i illustrator


Har længe haft lyst til at lege i illustrator, lave nye mønstre til bl.a. tapet, samt lave fotografier om til grafik, noget Illustrator er rigtig god til. Desværre har der bare ikke være tid til at lege særlig meget...så det var faktisk det første jeg gjorde i morges da jeg vågnede. Det er fantastisk at ha fri!

Ligeom hjørnet venter dog nytårsaften, som vi også fik købt ind til idag. Vi skal være 12 personer i Christians Bofællesskab, så der var en del poser der skulle fyldes i fakta og føtex...men nu er der styr på det...så kan vi hygge os med at lave maden og prøvesmage champagnen.

Lige om hjørnet venter også eksamen...selvom jeg har glemt det lidt nu...

og så venter igen 3 ugers "fri"...måske jeg får tid til at lege noget mere der...
(Billedet her er et udsnit af en buket blomster jeg fik af Christian, som selvfølgelig skulle foreviges...derefter er den kørt igennem Live trace fuktionen i Illustrator, vist nok med 6 farver valgt)

The story of stuff


På en surf tur faldt jeg over denne side: http://www.storyofstuff.com/

Det er altså virkelig interessant hvad hun siger....også selvom hun taler i et godt stykke tid.

Men ta' lige og hør' hvad hun siger...især lige her efter jul, er det ret interessant..med vores enorme overforbrug.


Godt nytår!


Så er julen overstået, det har været nogle hyggelige dage i familiens skød. Der er blevet pakket gaver op, spist rigtig meget og snakket. I ønskes alle et festligt og dejligt nytår med håbet om en godt år 2008.

Eksamensopgave afleveret pyyh...

Vi nåede det i fin stil...vi nåede endda mere på produktetet end vi havde håbet på. Selve rapporten stod Christian i gruppen for..og det er bare blevet så god. Han er grafiker, så den blev sat i Indesign, efter alle kunstens regler...og blev på ikke mindre end 89 sider, pga. den fine opsætning.
Endnu en gang har det været en fornøjelse at arbejde sammen med gruppen!
Igår efter aflevering, tog vi på Ziggy og fik brunch, det var en perfekt afslutning på en travl periode. Nu holder vi en velfortjent juleferie, hvorefter vi d. 2. januar starter på at forberede den mundtlige eksamen.

Linket til produktete er her: http://mmd-users.edu.ats.dk/chrchr2/exam_case/
der er en masse overvejelser bag, de kan læses her:
http://mmd-users.edu.ats.dk/chrchr2/exam_case/

Til slut.....glædelig jul til alle!

Sikke en overraskelse



Pga. af eksamens travlhed, har jeg slet ikke fået skrevet om min fødselsdag d. 14 dec. Men nu hvor juleferien er startet er det jo passende at få det fortalt, for det er en god historie.

Jeg started dagen med morgenmad sammen med min gruppe, det var fint der lige var tid til at hygge en time inden vi gik igang med arbejdet. (og for dem der ikke ved det, afleverede vi opgave d.20 dec.)

Om aftenen blev jeg hentet kl syv, jeg vidste ikke hvad der skulle ske..og det var der allerede kommet flere gode historier og gisninger udaf, især blandt bofæller.

Så jeg blev hentet, og vi kørte til Viby...ind til Bowl and Fun...stoppede på deres parkeringsplads...hvor jeg tænktet "åh nej..ikke ind til det julefrokostræs"...jeg fik min gave i bilen...fint pakket ind...det var en parfume, ligesådan en jeg manglede. Heldigvis var det kun en joke at vi skulle på Bowl an d Fun...så vi kørte videre (jeg var lettet..*S*)

Næste stop var ved et par huse i nærheden. Husene var fyldt med julelys...rimelig vildt. Det var virkelig et tilløbsstykkke, vi var ikke de eneste med kameraet fremme.


Så gik turen ud af byen...stadig uden at vide hvorhen...Vi kom ud hvor vi kunne se alle byens lys...Christian kører ind på en mark og parkerer så vi kunne kigge ud over byen. (nøje planlagt)

Efter 5 min. forberedelse, blev jeg inviteret om bag i Landroveren, hvor der var sat et lille bord op, og dækket af med tæpper. Så stod den på 3 retters menu. Det var en rigtig god aften...og meget opfindsomt, tusind tak Christian.



(og hermed inspiration til andre i samme situation...kræver nok en bil med god plads bagi...samt en rude, så man kan sidde og se ud)

Totalt overskudsagtigt eller plads til forbedringer...



Havde to bananer liggende, der havde set bedre dage....husmoren kom op i mig, for de skulle da ikke bare smides ud. Så efter jeg havde kokkereret aftensmad til kolle, gik jeg igang med at bage banan/chokolade muffins...så kunne jeg jo overraske min gruppe i morgen.

Måske skal jeg dog lige øve mig lidt mere...ved prøvesmagningen blev de konstateret lidt gummiagtige i det...ja ja man kan jo ikke være god til alting. (det er tanken der tæller, og de skal nok ryge ned, imorgen når vi igen knokler med opgave...2 sek. i mikroen kan måske gøre dem godt!)

Jeg har fået et fint nyt kamera i jule/fødselsdagsgave(TAK)...det er IKKE brugt til dette billede...jeg skal lige ha læst det med småt inden det vil som jeg vil...der er alt for mange knapper..og den gør ikke bare lige det jeg tror den vil gøre når jeg trykker på knappen...

Så jeg glæder mig til en laaaang (hm....skal til eksamen i starten af januar) juleferie, hvor jeg skal ha' lært min nye følgesvend at kende...(ja, jeg mener altså kameraet!)

Hvor blev weekenden af?


Fredagens 2 julefrokoster gik godt. Maden, restauranten og det hele var supergodt på MiB (http://www.restaurantmib.dk/) Maden var flot og indbydende og smagte fornøjeligt, der var ikke vildt meget af det, som der jo ikke er sådan nogle steder, men det var en virkelig god oplevelse. Selskabet var inspirerende og hyggeligt...så det var lige som det skulle være. Min ene chef hos Innovisio er censor for Multimediedesigneruddannelsen i Viby, så det fik vi en god snak om, det er jo højaktuelt for mig, så det var spændende. (billedet er fra den fine restaurant...og de der lysekroner de er for fede!)

Efter en hurtig omklædning derhjemme var jeg videre til næste julefrokost, som var den helt traditionelle slags, med sild og snaps...Stemningen var god, og det var vildt dejligt at se folk igen. Desværre havde de jo alle været på arbejde, så forsamlingen var lidt mat. Efter alt for meget mad og drikke, endte de 3 standhaftige inde i byen kl. 3 om natten...efter en time der var det tid til at komme hjem...jeg magtede ikke mere...så var det dejligt at blive hentet i en dejlig varm bil, imens alle de andre stod i en laaang kø og ventede på taxaer....(tak til chafføren)

Resten af weekenden ved jeg ikke helt hvor blev af, men fik set Oceans 13, var i kirke og var 1 time i Toys R Us...

Imorgen står den igen på Eksamensprojekt...tror snart vi får travlt!

Reklame Reklame


Jeg har købt julepostkort på nettet. De var så flotte, så jeg var nødt til at se hvordan andre gør...
måske man er moden til selv at lave nogle til næste år så...
De er købt hos: http://www.slagtenhelligko.dk/ med motiverne som er vist på billedet som er lånt på Liselottes hjemmeside.

Julen er kommet til Lisbjerg

Jeg lod mig overtale iaften.... til at ta' med til Julebanko i Lisbjerg beboerhus. Det var ret så heldigt at jeg ikke skulle lave opgave lige iaften, for før vi fik set os om, tog det hele aftenen. 20 omgange Banko, krydret med amerikansk lotteri og en æbleskive pause. Selvom det tog noget længere tid end jeg havde håbet på, så var det faktisk ganske hyggeligt...utroligt så meget man kan leve sig ind i det, bare fordi der er en and på spil....efter 3,5 timer i beboerhuset, kom vi hjem med en and, en pose twist og en blomst, mig og Jessica. De to sidste ting var på mine plader. Det var ok...jeg har jo en mor der sørger for min and.

Imorgen står den på flere julefestligheder for mig. Først skal jeg mødes med Innovisio (hvor jeg er studiemedhjælper)til Julefrokost på MIB (restaurant overfor Banegården i Århus), til frokost kl 13...dernæst skal jeg mødes med århusfolkene fra Milliken om aftenen. Vi skal holde julefrokost privat, hos en der er blevet ansat efter jeg sagde op...så det blir lidt spændende. Det er 2 år siden jeg arbejdede der, det er så dejligt at jeg stadig kan mødes med dem, jeg tror faktisk jeg er den eneste imorgen som ikke arbejder på Milliken længere...så det blir spændende at høre alt det nye sladder. Gode kollegaer skal man gemme på, også selvom man ikke er kollegaer længere!

Det var de vise ord for iaften...nu vil jeg iseng...(og glæde mig til at skulle høre Gustav Wincklers jule Cd imorgen)

Godnat