Sikke en overraskelse



Pga. af eksamens travlhed, har jeg slet ikke fået skrevet om min fødselsdag d. 14 dec. Men nu hvor juleferien er startet er det jo passende at få det fortalt, for det er en god historie.

Jeg started dagen med morgenmad sammen med min gruppe, det var fint der lige var tid til at hygge en time inden vi gik igang med arbejdet. (og for dem der ikke ved det, afleverede vi opgave d.20 dec.)

Om aftenen blev jeg hentet kl syv, jeg vidste ikke hvad der skulle ske..og det var der allerede kommet flere gode historier og gisninger udaf, især blandt bofæller.

Så jeg blev hentet, og vi kørte til Viby...ind til Bowl and Fun...stoppede på deres parkeringsplads...hvor jeg tænktet "åh nej..ikke ind til det julefrokostræs"...jeg fik min gave i bilen...fint pakket ind...det var en parfume, ligesådan en jeg manglede. Heldigvis var det kun en joke at vi skulle på Bowl an d Fun...så vi kørte videre (jeg var lettet..*S*)

Næste stop var ved et par huse i nærheden. Husene var fyldt med julelys...rimelig vildt. Det var virkelig et tilløbsstykkke, vi var ikke de eneste med kameraet fremme.


Så gik turen ud af byen...stadig uden at vide hvorhen...Vi kom ud hvor vi kunne se alle byens lys...Christian kører ind på en mark og parkerer så vi kunne kigge ud over byen. (nøje planlagt)

Efter 5 min. forberedelse, blev jeg inviteret om bag i Landroveren, hvor der var sat et lille bord op, og dækket af med tæpper. Så stod den på 3 retters menu. Det var en rigtig god aften...og meget opfindsomt, tusind tak Christian.



(og hermed inspiration til andre i samme situation...kræver nok en bil med god plads bagi...samt en rude, så man kan sidde og se ud)

1 comment:

Anonymous said...

Hej Katrine.
Glædelig jul!
Det var dog en lækker fødselsdagsoverraskelse du der fik. Manden der kan finde på sådanne overraskelser glæder jeg mig til at møde.
Vi ses 2.juledag!.
Julehilsner fra Pia.