Er så glad for mine hygge hylder!



Jeg har længe ønsket mig nogle hylder i køkkenet. Der var alt for bart. Ja, det er der sådan set på de fleste af vores vægge. Der har nemlig ikke været såmeget tid til at tænke de helt korrekte løsninger endnu...men de er på vej...og de her i køkkenet, synes jeg resultatet er blevet rigtig godt, så nu kribler det i fingerne for at komme videre.

Der er bla. et stort lærrede med et fotografi i planerne, galleriskinner, mere skabsplads i køkkent og rullegræs under udarbejdelse...Vi skal nok blive færdige engang ;-)

Mors agurker er de bedste



og det er da helt utroligt så mange steder man kan finde små slimede agurkestumper bagefter.

Nu med slynge



Ja, det er egentligt et gammelt billede som jeg ville ha' postet for flere måneder siden, men bedre sent end aldrig.

Min veninde Birgit er stor fortaler for slynger, så det skulle jeg selvfølgelig også prøve. Da Storm var helt lille, kunne jeg ikke få det til at fungere, han græd bare når han kom i den. Men nu hvor han kan sidde op, fungerer det rigtig fint. Og det er så dejligt at kunne have sine arme fri

Birgit syr selv slyngerne...og alt muligt andet, se mere på hendes blog: http://www.hurlumhey.dk/

Nu også T-shirt designer...jow jow



Jeg er jo dybt involveret i KFUM -Spejdernes korpslejr 2010, hvor jeg er grafiker og med i PR og Kommunikations styregruppen. Arbejdet startede faktisk for 2 år siden, så vi har været i gang længe.

I den forbindelse har jeg fået lavet en masse grafiske opgaver, som jeg ellers ikke havde haft mulighed for. Sidst er der blevet lavet en t-shirt. Hvor jeg måtte kæmpe en del for både design og farve. Jeg holdt på at de unge piger gerne ville have en t-shirt som de også kunne have på i skole mm. Så nu blir det rigtig spændende at se hvor mange af den fine røde trøje der blir solgt...

Jeg synes faktisk den er blevet meget fin...


Af andre opgaver jeg har stået for er: logoet, layout af hjemmesiden, foldere, plakater, postkort, badges, armbånd og skilte.

Godt vi har et stort æbletræ som skygger!



Hele familien tog en slapper under æbletræet i fredags. Naboen som vi jo nærmest deler have med, kom lige forbi med hendes nye telefon og tog et billede.
Det viser faktisk meget godt hvor hyggeligt det var: Dejlige kolde øl og en glad dreng.
Det er da en god fredag!

Støttemur, trappe og lamper




Så er støttemuren færdig. Der er kommet lamper på...og det er bare blevet rigtig flot.
Samtidig er trappen blevet lavet...og nøj hvor var det dejligt at få den lavet...det gør det bare lidt nemmere alt sammen! Og igen har manden lavet det hele selv...han er sgu dygtig!

Glimt fra min have










Det blomstrer, pibler og gror...det er dejligt!

Byggeriet tager form






Så er vores gavl blevet færdig. Og hold da op hvor har vi snakket og tegnet meget på den gavl. Der har været tale om klinkbeklædning af lærketræ, zink, eternit plader, pudset, fler farvet og helt enkel. Jeg tror vi har været rundt om alle muligheder. Og det er endt med en træbeklædning, med brunbejset træ. En helt enkel løsning, kun med det ene vindue. Og vi er godt tilfredse, med at vi alligevel holdt det helt enkelt. Der var nemlig flere gange oppe at vende at der skulle være to felter på gavlen, for at skabe balance. men indtil videre for den lov at være som den er nu.

På vores støttemur ved indgangen og hen til haven, vil vi gentage mønstret fra gavlen. det har jeg lavet en hurtig mock-up af. Det skal nok blive godt. Før vi får set os om står her jo et færdigt hus :-)

Jubi...blå himmel



Så er det blevet forår, det er bare så godt.
Alt er blevet grønt og nu også med blomster på.
Det spirer og gror og haven er ved at tage form.

Nu venter vi bare på at det blir så varmt at vi kan sidde ude og spise og få gang i grillen.


Storm 3 mdr


Ja faktisk er Storm jo blevet 4 mdr og vi får besøg af sundhedsplejersken imorgen. Og som jeg jo hele tiden gør, tager jeg mange billeder af ham. Her er nogle hvor han lå og legede med en elefant rangle.

Nye gamle havemøbler igen



Så har vi igen været heldige at nogle i familien skulle have nye havemøbler. Så kunne vi nemlig overtage de gamle. Det passer mig storartet. Med en ny voksdug og mine hynder, så passer de godt ind i vore have, synes jeg.

Man kunne selvfølgelig godt ønske sig nogle sprit nye og moderne møbler....meeen det er jeg simpelthen for nærig til. Og jeg synes de her er vildt hyggelige...så tak til Tage og Anne Marie for dem!

Jeg er klar til bål hygge!



Så fik jeg det sidste flis revet ud, med lidt hjælp af min søde mand og hans motorbør(tak)!
Stubbene har jeg fået af min far(tak)...men ellers har jeg selv stået for mit mini christiania.

Det står nok lidt som en kontrast til vores nye fine hus...men jeg syntes altså at der skulle være en bålplads!

Jeg hjælper mor med vasketøjet!



...og blir helt skeløjet!

Det blir' så godt!





Som det har været planen hele tiden, er vi nu startet med at beklæde det gamle hus med en ny skal. Først skal der et skelet op, hvori der kommer 100 mm ekstra isolering. Derefter vindpap og en klinkbeklædning. Vi har snakket rigtig meget om hvilket materiale vi skulle beklæde huset med. Om det skulle være træ eller eternit. Vi ville egentlig gerne have et klassisk sort træhus i moderne stil. Men vi var bange for vedligeholdelsen af træet, om det ville blive for træls en opgave. Derfor har vi valgt et bruge et produkt der hedder Ivarplank, det er fibercement og dermed vedligeholdelsesfrit. Selvom vi havde vores bange anelse, så er vi blevet meget overrasket og er rigtig glade for resultatet. Det bliver faktisk lige som vi havde drømt om.

Naturhjørnet





Så er jeg kommet lidt længere med mit naturhjørne. Der er nemlig kommet træflis...så det er fast arbejde at få det kørt om i haven. Det kommer nok til at tage nogle dage, da jeg kun er igang når Storm sover.
Bålpladsen er også blevet færdig og der er plantet nogle forskellige ting dernede. Mere om det senere, når det er blevet grønt og har fået blomster.

Men tak til alle dem jeg har fået planter af; Mor, Svigermor og Birgits mor. Jeg gæder mig til det står i fuldt flor!