Intet spild her!









Mine tomat planter har bugnet af tomater. Jeg har prøvet at forære dem væk, men synes stadig jeg havde for mange. Så igår tog jeg mig sammen og prøvede at lave hjemmelavet tomatsovs. Det blev til en stor grydefuld. Tomater, hvidløg, salt, peber og basilikum kom i ovnen i en gryde ca. 1 time. Derpå blev det blendet. Desværre synes jeg den blev lidt tynd, og smagen var heller ikke så kraftfuld som jeg havde håbet. Jeg har senere fundet ud af at der skulle have været sukker i. Men jeg må spæde op med smag når jeg skal bruge mine nu nedfrosne portioner med tomatsovs.
Men det var rart for en gang skyld at have overskud til at lave mad. (Ok, jeg spiste også først kl. 21)


Vi venter på græsset...



Så fik vi sået græs. Men først skulle vi lige ha' lidt mere jord på skråningen, så der ikke blev dannet pytter nogen steder. Ingen af os er noget der ligner anlægsgartnere, men vi håber at det virker. Vi er ihvertflad godt tilfredse. Så nu må græsset gerne komme frem ;-)
Engang til næste år, er haven måske også færdig. Men første prioritet er altså at få huset færdigt indenfor.

Vi dufter godt igen!








I mandags, var vi i bad på vores nye badeværelse for første gang. Det var en sand fornøjelse at gå i bad i sit eget hjem, på et badeværelse der er vores værk. Vi har i fællesskab indrettet det og beslutte hvilke materialer der skulle bruges.
Christian har selv stået for det meste, på trods af at han aldrig før har lavet et badeværelse fra bunden( vi har haft vvs folk på til det man ikke selv må lave)! Han har bandet meget undervejs, men det lykkedes. Og det er blevet så flot...han er lidt af en perfektionist når det gælder håndværk, så hele er bare i orden! Der er ikke taget nogle hovsa løsninger eller sprunget over hvor gærdet er lavest(hvilket jeg godt kunne have fundet på *S*)!
Til dem der har været i huset før, kan jeg fortælle at det er det gamle vindfang, toilettet og lidt af gangen der er blevet til badeværelse. Det er det første rum vi har færdigt. Næste rum bliver køkken-alrummet, hvor Christian i går fik muret terassedørene til, så vi kan få lavet el derinde.

Uh, det blir godt at få et rigtigt (og nyt) køkken igen.

Bølgen



Da vi var i Vejle i sommerhuset, fandt vi ud af at vi kunne komme ind og se bølgen. Nu hvor vi selv går og bygger, syntes vi det kunne være interessant. det kunne jo være vi kunne blive inspireret.

Det viste sig at det halve af Vejle, havde fået samme ide, så vi måtte stå i kø for at komme til. Heldigvis bød Vejle også på rundstykker og tørvejr, så det var slet ikke så dårlig en oplevelse.


Det var da faktisk ret sjovt at se bølgen. Det er et imponerende byggeri, men mest udefra synes jeg. Specielt med en flot blå himmel, som der var den søndag.

Se bølgens hjemmeside her: http://www.boelgenvejle.dk/ (flash)