Fine træer



Så er sommeren også kommet til Viby.
Træerne har fået blade og blomster, det er så flot ligenu.

webdesign til korpslejren





Ja, selvom jeg er ledig ligger jeg ikke på den lade side.

I mandags blev jeg færdig med projektet hos Innovisio. Samtidig har jeg arbejdet med layoutet til korpslejren web. Der er fundet en programmør, så han skulle jo havde noget at gå igang med.
På billederne kan ses forsiden og en underside. Jeg håber det blir godt når programmøren er færdig. For mig er der stadig spejderopgaver, men det vil der vist være helt indtil 2010 hvor lejren er. Der er meget at lave, men det er heldigvis sjovt.
Mht. jobsøgning, så har jeg været til en samtale siden sidst(får besked senere). Og så er jeg startet på et jobsøgningskursus, som lader til at være seriøs nok! Og sidst med ikke mindst er jeg igang med et freelance projekt, som evt. kan munde ud i noget mere arbejde....

Hvem sagde at det var kedeligt at være ledig...

Minigraver weekend



Vi har jo fået en minigraver til udgravningen af kælderen. Arbejdet gik for alvor igang i denne weekend. Der var "bestilt" arbejdsfolk til lørdag. Så inden de kom, fik Christian gravet mulden af. Han er vild med at sidde inde i den minigraver.

Torsdag aften skulle den så vises frem for kolle og der skulle prøves. Ja, jeg vidste heller ikke at sådan en minigraver kunne vælte. Men pludselig lå den der. Heldigvis skete der ikke noget med ham der gravede, udover at han blev lidt forskrækket ligesom alle os andre. Den næste time gik så med at få den op at stå igen.



Om lørdagen blev der kørt 3 containere jord væk. Men arbejdet måtte sænkes lidt, da vi er bange for at bygningen vil sætte sig, da der er kommet nogle små revner i muren. Så nu tar vi den lige med ro, på trods af at fundamentet går så langt ned som det skal.


Men vi kan nu fornemme hvordan det bliver...og det skal nok blive godt...det blir et dejligt solrigt(middagssol) læ-hul(terasse) at sidde i.
Ligenu er huset ikke så pænt...men der er mange planer...det skal blive sort eller mørkegråt, beklædt med træ eller eternit. Jeg glædet mig til det er færdigt...til jul!



Planterne pibler frem....



Det er første gang jeg prøver at forspire. Men man vil jo gerne have stærke planter. Og når nu det er for koldt ude, så er det rart at kunne gå igang, når nu det kribler i fingerne.

I mit minidrivhus er der ærteblomster, asters og tomater. Når de er blevet lidt størrer skal de have lidt mere plads før end de skal ud i drivhuset.

Drivhuset er også klart, der er indkøbt selvvandingskasser og plantesække. Nu mangler jeg bare lige at temperaturen kommer i vejret, så jeg kan komme igang med at høste tomater...

På søndagstur



Vi har været en tur ude i det blå. Egentlig var formålet at skulle ud at kigge på en minigraver, til det forestående byggeprojekt. Mit formål var dog et andet. For jeg indvilligede i at tage med, hvis vi skulle på kro.



Og det kom vi, minigraveren var nemlig ikke så langt fra Svostrup Kro, så der kørte vi hen.
Jeg havde aldrig været der før, men det havde Christian og var ret opsat på at jeg skulle se det her sted.
Og det var da også nærmest en attraktion i sig selv. Det er en gammel 4 længet gård med bindingsværk. Der er fyldt op med ting fra svundne tider og det er virkelig hyggeligt.
Betjeningen var også aldeles venlig, og have tid til at gå og småsludre og drille hinanden. På trods af det gamle ydre, var det som om at livet i huset var meget ungdommeligt og der var en god stemning.



Jeg ved ikke hvad det er med mig. Jeg synes jo selv jeg er et moderne menneske, men jeg elsker at komme rundt på gamle kroer og spise god gammeldags og tung dansk mad. Heldigvis gider Christian også. På denne tur fik vi biksemad...uhm...den var godt...og pyh, vi blev mætte.



Men det er bestemt ikke sidste gang vi køre ud i det blå og finder gamle kroer.

Vupti så er drivhuset flyttet...





I sidste weekend skete der ting og sager hjemme i haven. Drivhuset blev flyttet længere ned i haven og beklædt med nye fliser. Det er så fint så fint.
Den primære grund til at det skulle flyttes, er jo at vi skal have huset lavet lidt om, og det indebærer det område hvor drivhuset stod. Så hvis jeg skulle have grøntsager i drivhuset iår, så skulle det flyttes nu.
Vores planer om at lavet huset om, er fordi Christian har solgt den ene halvdel af huset. Nu er det blevet officielt, og lejerne er blevet opsagte. Så fra nu af kan Christian endelig gå igang et af hans drømmeprojekter, nemlig at modernisere den del af huset som vi skal bo i. Først skal der graves ud, sådan at vi kan få etableret en ny hoveddør.

Men meget mere om byggeplanerne senere.

Nyt design



Lige i tiden sidder jeg hos mit gamle studiejob hos Innoviso og laver lidt forskelligt. Egentlig skulle jeg lave noget meget rutinepræget tastearbejde, men jeg har også fået lov at lave endnu et webdesign. Det har været rigtig fedt, for det er noget af det jeg nyder allermest.

Dette er for et firma der sælger belægningssten. den er stadig under udvikling, dette er blot en teaser ;-)

Og nu skal jeg tilbage til mine rutiner...*S*