Thursday, January 25, 2007

En god start på dagen...


Møder hverdag kl 11 på Bygge. Dvs. jeg har en stille og god formiddag, hvor jeg nogel gange er produktiv og effektiv....andre gange går tiden bare med at drikke the, læse avis og surfe.

Når jeg pustende er nået til Bygge, efter en cykeltur op af bakken, skal jeg som det første inden jeg går ind, lige hilse på hestene. Hygge snakke med dem og ae dem under manen. Luna er ved at ha fanget den...og kigger hen på mig når jeg kommer cyklende ind af indkørslen. Man må jo nyde at man har hestene indenfor rækkevidde ligenu...

Tuesday, January 23, 2007

Og det blev vinter...


Ville bare lige vise jer hvordan min verden så ud Mandag morgen...
Det var fedt og lidt overraskende at kigge ud af vinduet den morgen.
Sne og is over alt...ikke meget...men nok.



Det var flot, høj blå himmel og lyst... jeg var glad for kun at skulle ud at cykle...da jeg endelig havde fået låsen tøet op. Cyklede igennem Botanisk have på vej på arbejde.
Der var et væld af børn og pædagoger der kælkede...faktisk et godt vejr at være pædagog medhjælper i.



Idag lykkedes mig at rende rundt udenfor, kælke og trøste små drenge der havde fået snebolde ned af nakken, det var fedt at komme lidt ud, da vi ellers er ved at sy forklæder til den store guldmedalje inde på stuen.
Det blir lidt mærkeligt at skulle sige farvel til alle de børn her om ganske kort tid.

Friday, January 19, 2007

Mine Go Cards


Go Cards har altid været facinerende for mig...jeg skal altid hen og kigge og tar de flotteste med hjem til min samling...Ja jeg har diverse kagedåser fyldt med gamle go cards...

Så da jeg en dag surfede forbi deres hjemmeside, kunne jeg se de søgte begivenhedskort.

På det tidspunkt var jeg inde i en god stime, og havde lige lavet fødselsdagkort til 2 fødselsdage.

Så jeg sendte dem 4 kort, hvor de valgt 2 ud.

De to blev så udstillet i kortholderne rundt omkring i det ganske danske lands cafeer og kultursteder. Godt nok glemte Go card at fortælle mig det, men jeg hørte det fra en veninde som havde fundet dem..det må ha været ugen inden nytår.

Belønningen er ...selvfølgelig æren..og 300 stk postkort af hver...som man selv skal komme til Kbh at hente.

Heldigvis kender jeg en som kender en...der kan hente dem idag...så lige om lidt kommer de til århus...Så må I sige til hvis I mangler et fødselsdagkort...for jeg kan nok ikke selv nå at bruge 600 postkort...

Thursday, January 4, 2007

Bad Gastein, Østrig, 2006


En lille rapport fra skiferien...vi kom godt derned, havde dvd i bilen, så det var ren afslapning. Da vi ankom kunne vi ikke komme indpå hotellet, så vi tog på ski med det samme. Området er ikke særlig logisk opbygget, så jeg var noget forvirret den første dag. Vi var 7, så det var bare om at følge trop for ikke at blive væk, ikke fordi området er stort, det er bare kringlet. Ved 1. stop, på en restaurant, blev Louise dog væk...og det var faktisk ikkehelt nemt at finde hende, da hun var den eneste med en tlf..og dog en flad telefon. Så fik vi da lært lektien...


Generelt var det en tur uden det store skiløb, området i Bad Gastein var ret iset og nogle steder stenet. Et par dage kørte vi til Sport Gastein, som var klart bedre, men også mindre, Sneen var god og pisterne brede og gode. Vi fik hygget igennem, både derhjemme på sofaen og til afterski, måske var det grundet til vi ikke stod på ski så meget. Der var ihvertfald en del der var dårlige på vores første dag i Sport Gastein...


Efter en uge på ski, nåede jeg dog at få adskellige blå mærker, ondt i skinneben og armer, da man mange steder skal ha skiene af for at komme med en kabine lift...og hvis der er noget jeg hader, så er det at slæbe rundt på mine ski, det er mine hænder bare ikke store nok til. Bad Gastein som by, er heller ikke særlig smart opbygget for os skandinaver, specielt når vi har ski med. Der er bakket og stejlt, og vi boede et stykke fra liften. Og vi fandt kun 3 afterski steder. Jeg vil til hver en tid anbefale Canazei, frem for Bad Gastein. Men trods det, var det en god tur, med søde og sjove mennesker.


Nytåret blev holdt hos Jeppe og Elsebeth, som er Lises venner. Vi fik det bedste mad. ca. 10 forskellige slags tapas, indbagt mørbrad og pandekager med is. Endnu en aften med nye og søde mennesker. Det var rigtig hyggeligt...

Tuesday, January 2, 2007

Julen 2006


Juleaften holdt jeg sammen med min mor og far. Vi fik dejlig juleand, med alt hvad dertil hørte, samt white zinfandel, som jeg og min far elsker, da det smager som saft.
Mandlen fik min far selvom han utallige gange prøvede at snige den over til barnet...
uden held...så han fik mandelgaven, som vi dog blev enige om at dele/skiftes om. Det var et brædt spil om mad, samme princip som Trivial Pursuit. Takke være dette brædt spil, fik vi ikke tændt juletræ og åbnet pakker før kl 22..og det er sent i min familie. Men med en kæmpe bailey og dette brædt spil foran os, fløj tiden bare afsted.

Jeg blev begavet med: en cykelhjelm, Lovely parfume/creme, gavekort, halskæde...

D. 25, skulle jeg afsted på skiferie. Men inden jeg tog afsted, fik far og jeg ordnet udenfor som vi plejer...gummistøvler og varm tøj på...og så blir bilen vasket og støvsuget. Denne dag eksperimenterede vi også med en af mine ideer..nemlig at lave en lysestage ud af et stykke træ. Far havde netop fået en slibefidus i julegave...så det var jo lykken at få den afprøvet. Til sidst blev den lakeret, den blev fin, selvom den ville være god som advendtkrans...her i januar..hm... men der er mulighed for viderudvikling...

Sig hej til Line...


D. 20 dec 2006 fik jeg en lille ny niece.

Jeg så hende i julen og hun er rigtig fin.

Jeg glæder mig til at lære hende at kende.