Japansk lygte


Jeg har været ovre ved naboen og hente resterne af de japanske lygter, eller jødekirsebær som jeg har fundet ud af at de hedder. Ikke nok er de rigtig flotte, som de ser ud nu. Men jeg fik også tanken at man måske kunne lave nye planter af frøet indeni.
Så det er nogle af dem der skal forspires i vindueskarmen iår.

Haveprojekter


Juhuu, så kom foråret endelig. Hvor har jeg siddet mange gange og kigget ud af vinduet og ønsket at sneen skulle forsvinde. Og nu, ligepludselig ja så er det sørme blevet forår.


Jeg har tegnet haveplaner. Ikke sådan rigtige, men bare skitser...eller drømme. For jeg får nok ikke lavet alt det jeg gerne vil. På planen er der bla: klatreroser, klematis, bålplads, træflis, lavendelbed, buskbom, syren, sommerfuglebusk, brombær, hindbær, blåbær, højede af pallerammer, hæk ind til naboen.


Ja pyha...sikke mange ting. Men jeg er så småt startet. En af de ting jeg kunne gå igang med er bålpladsen, det gør jo ikke noget hvis der kommer lidt frost imens jeg er igang med den. Og så kan jeg heller ikke være igang så længe af gangen, da Storm jo også skal ha noget at spise engang imellem, og kun sover et langt træk midt på dagen.


Bålpladsen er en cirkel hvor der er en lastbil hjulkapsel i midten, og sten lagt udenom. Men jeg mangler nogle marksten, så derfor er projektet sat på standby indtil de er skaffet. Dernæst skal der træflis rundt omkring bagerst i haven op af det nye raftehegn og store sten skal afgrænse området fra græsplænen. Det bagerste i haven er blevet mit projekt, da Christian synes jeg er igang med at lave et hippie hjørne, hvilket passer mig fint ;-)


Højbedene genbruger jeg fra sidste år, da jeg har 6 pallerammer som skal op ved siden af drivhuset. Men før jeg kan gå igang med det, skal der forspires inde i vindueskarmen.