Trappe - hul- forstærkning af I jern!



og en liggende svejser!

Hvad drivhuset gemmer på..








af guld ;-)
Iår har jeg fået selvvandingskasser, det er altså dejligt nemt. Samtidig har jeg fået styr på at binde b.la. agurkerne op. Specielt agurkerne, lykkedes fantastisk godt iår og det er flere uger sidne vi er begyndt at spise af dem.

Det nye er peberfrugterne. De er begyndt at sætte frugter, og faktisk aner jeg ikke hvad man skal gøre ved dem, uderover at bruse dem over engang imellem. Jeg har fået dem af min tidligere studie kammerat Birgitte, vi har en fælles interesse for drivhuse. Så jeg må hellere ha fat i hende for gode råd. For hvor store blir de?, hvornår er de modne?, Skifter de farve?



Vores rigtige køkken


For nogle uger siden lykkedes det os at finde dette udstillingskøkken hos Kvik. Vi synes begge det er et rigtig godt bud på et moderne, enkelt køkken. Ligenu står det dog pakket sammen under plastic i det som engang skal blive vores rigtige køkken.


Jeg glæder mig tigtig meget til at lave mad i det køkken!
(billedet er lånt fra Kvik, og det viser udstillingen som det stod hos dem)

Vores fine ude-køkken


Ligenu har vi ikke noget køkken. Ikke et rigtig et ihvertfald. Men vi har fået et slags udekøkken. Vi har scoret vask og bordplade fra det gamle køkken som er blevet revet ned (i den del af huset som er solgt) Opvaskemaskinen har vi lånt af de nye og så har vi købt 2 kogeplader. Det fungerer faktisk meget godt. Så har vi fået det overdækket, så nu kan vi stå der i ly for sol og regn. Det er blevet et ret godt sted!


Og så har min søde svigermor lavet mad til os, til fryseren. Så når jeg kommer hjem kl. 17.30 efter en time i bilen, så er det ret nemt lige at koge noget ris og varme en gryderet. Så gider jeg godt lave mad...så min flittige handymand ikke dratter om, han glemmer nemlig at spise. For det er jo meget sjovere at bygge!


Bygge-billede-dagbog













Egentlig skulle vi skrive byggedagbog, men det sker ligesom ikke rigtig. Men vi husker heldigvis at få taget billeder. Det må gøre det ud for dagbogen.
For dem der ikke har hørt planerne med huset, så skal det med tiden beklædes med træ og males sort. Således at det får et moderne udtryk, men det bliver sidste fase i byggeriet. Nu skla huset gøre klar til bolig indvendig. Ligenu er det badeværelset der er for tur. Men vi er heldigvis færdige med det meste af planlægningen (af badeværelset!).

Nyt arbejde



Som den opmærksomme læser nok har opdaget, har jeg ikke været så flittig her på bloggen. Jeg har heller ikke skrevet så meget om jobsøgning på det sidste. Det skyldes jo at jeg har fået arbejde. Yep, det lykkedes midt i finanskrisen. Så jeg er nu webdesigner/grafiker hos C-Tilsted, som ligger i Ebeltoft.
Det er en tidligere kollega der har firmaet, så det her med at netværke det virker faktisk. Og Facebook kan bruges kontruktivt, det var nemlig derigennnem jeg fik mit job!


C-Tilsted laver primært webløsninger i Sitecore, læs mere om firmaet her: http://www.c-tilsted.com/

Mere byggeri













Siden sidst er vi kommet meget længere med byggeriet. der er gravet ud, lavet støttemure, fyldt dem med beton, lagt fliser og nu er vi så gået igang idenfor. Vi har haft nogle byggeweekender, hvor familien har hjulpet, det har været rigtig godt (tak til dem!)
Imellemtiden er alle i kollektivet flyttet og kun Christian og jeg er tilbage. Vi bor nu på et værelse midt i alle murbrokkerne. Et køkken har vi knap nok, men klarer os med 2 kogeplader og et køleskab. I skrivende stund er væggene omkring vores eneste toilet ved at blive revet ned.

Heldigvis er vores genbo på ferie i næste uge, så vi er så heldige at ha fået lov til at låne deres badeværelse. Om nogle måneder skulle vi gerne kunne bo rigtigt i huset...det blir spændende....og det blir flot!