Heksen kom desværre ikke afsted


Igår, var jeg til Skt. hans hos KFUM Spejderne i Skjoldhøj. Dvs. jeg var en af arrangørene, da jeg er med i forældre støtte foreningen i gruppen, hvilket lidt er et forsøg på at undgå at være leder!!
Når man står som arrangør, får man desværre ikke så meget ud af arrangementet, da der skal sælges is, sodavand, øl og pølser. Men jeg sneg mig ned og fik lidt billeder af bålet alligevel. Det blæste en hel del igår aftes, derfor blev heksen heller ikke futtet af, hun var nemlig fyldt med avispapir, og der var nok aske der fløj omkring. Men det blev et flot og imponerende bål. Endnu engang havde Hanse succes som fyrbøder.

Iøvrigt gik eksamen fint i fredags, jeg var oppe i Web 2.0 og Oplevelsesøkonomi, og fik 7 (ny skala), Generelt gik det fint for det meste af klassen, og for lige at blære mig lidt så fik vi i gruppen to 7 taller, et 10 tal og et 12 tal.

Imorgen skal vi på ARoS og aflevere vores opgave, jeg glæder mig lidt!


No comments: