dejlig påske







I fredags var vi en tur på Tirsbæk gods, hvor Landrover klubben, har et arrangement hele påsken. Vi mødtes med Christians far, og kørte en tur rundt i terrænet sammen med 8 andre Landrovere. Turen skulle have varet ca. 1 time, men tog 3 timer, da der var adskellige udfordringer der skulle afprøves, mudrede bakker, mudrede huller, svellebroer osv. osv.

Dagen startede egentlig ud med solskin, på det flotte gods, men allerede ved første forhindring var det begyndt at regne...hvilket betød jeg ikke fik taget helt så mange billeder som jeg gerne ville...men ret smart med en telelinse, når man skal tæt på sådan nogle brølende biler.

Om aftenen kørt vi til den sydlige del af Vejle, hvor Christians familie har et rigtig hyggeligt gammelt sommerhus. Der var kanelsnegle og varme drikke på bordet da vi ankom. Efter at ha fået varmen, vist Christian mig de nærmeste omgivelser, da det var første gang jeg var der. Her fik jeg igen taget en bunke billeder, der var meget fotogent, indover Vejle fjord. Resten af aftenen stod den på dejlig mad og x-factor..og så en køretur hjem i snestorm....spændende.


No comments: