Sunday, October 21, 2007

God søndag...


Et par timer af søndagen blev tilbragt i en smuk efterårs skov i Jeksendalen, ved Pinds Mølle. Ellers har weekenden budt på 3 års fødselsdag med kagemand og alt hvad der ellers kendetegner en børnefødselsdag, det var rigtig dejligt...og faktisk også lidt sjovt at være nødt til at køre derned i landroveren, da jeg skulle ha en stor glasplade med, som umuligt kunne være i Polo.

Lørdag gik med hygge i spejderhytten. Der var JOTA/JOTI arrangement. Der var desværre ikke så mange spejdere, men det er blevet en tilbagevendende hyggeting for de voksne, så der blir spist slik, bagt kage, snakket og spillet spil. I år havde vi besøg af en amerikansk spejder, det var et spændende krydderi på vores weekend.

1 comment:

Christian said...

Fedt billede ... hytten i skoven. Flotte farver og en lidt gådefuld stemning. Det får mig til at længes efter mere natur ... mere natur og mindre trængsel og alarm :-)