Så fik jeg overstået den sidste dag på Bygge....eller som ungerne sagde...den dag jeg gik ud.
Det var heldigvis ikke så slemt, da ungerne er vant til at folk kommer og går...og slet ikke tænker så meget over det som de voksne. Heldigvis skal jeg også mødes med nogle af pædagogerne til hygge på Bygge om 14 dage.
Men det er da trist at man aldrig mere skal sidde med lille bitte Kristoffer på skødet, imens han siger..."du skal hjælpe mig" "tegn en kat til mig" "Du skal gør det"
Eller at man ikke skal lege hest med tvillingesøstrene, selvfølgelig med mig som hest.
Og høre Katarina, glad sige...heeeeej Katrine, når man ser hende...Den mest livsglade tøs..
Og hebba og Hadeel, med de bedårende brune øje, som aldrig vil hjem. Hebba der bider til når man leger man er en pizza...letsindig pædagogmedhjælper sir jeg bare.
Alba, som er den mest charmerende og stille pige, men hvis øjne borer sig igennem dig ,så man ved at det er nu hun har brug for din hjælp.
Kalaha mesteren Malu, som ihvertfald ikke snyder...*S*
Michela, med den hemmelige identitet som Heidi, Hun kan ALTID høres.
Sermin der også lyser op i et smil når hun ser mig, og lige skal snakke inde hun vender tilbage til de store piger.
Mi der glad vil hjælpe med alt, og stadig kalder mig Trine...en vilbasse når man kalder hende for Mu...
Kasper som interesserde spørger om man blir rig af at passe børn...
De er nogle sjove størrelser...børn...
De kan være søde..(de små)...de kan være helt ude af den af raseri....være utrøstelige..
være de mest umulige møjunger....man får selvfølgelig nogel favoritter, fordi man ved hvor man har dem. Det har igen været lærerigt at prøve noget nyt, også selvom det kun har været 2 mrd.
Men udtalelsen "øv, hvorfor skal du stoppe, alle de gode stopper altid", må jo tale for sige selv.
No comments:
Post a Comment