Digitale syslerier








Har leget lidt i photoshop her iaften. Surfede på nogel af alle de sider jeg har i mine favorites, og endte ud i en tutorial: http://psdtuts.com/tutorials-effects/creating-a-stunning-digital-smoke-effect/, hvor man kunne lave en flot røg effekt. Så det skulle jeg selvfølgelig også prøve. Det var ikke helt så nemt og hurtigt som jeg troede, men resultatet er her, ikke helt så fint som håbet på, men ok. Blomsten var også lidt tidsfordriv, inspireret af en ny kunstside, der faktisk er lavet af danskere: http://www.yayart.com/ Det fungere sådan at alle kan uploade kunst der er lavet digitalt, og så kan der stemmes på mdr. (vist nok) bedste stykke kunst og det bliver vist printet på lærrede og udbudt i deres shop. Jeg har indtil videre uploadet et stykke kunst, mit profil navn derinde er graphicgirl. Meget mere om yayart senere!


Nu skal jeg ud og spise lækker italiensk is, har nemlig lokket Christian med, hvis det ikke var ham der lokkede mig med til Egå for at hente en sav....ved nærmere eftertanke, var en is tur via Egå, et godt kompromis.




Store armbevægelser...

...skulle man tror jeg havde haft, men synes faktisk ikke det var så slemt. Til frokost da jeg spiste sandwich sammen med gruppen nede ved den nye del af åen i Århus, kom jeg galt afsted. Jeg hankede op i min jakke og gik to skridt ned af en trætrappe, vendte mig om og så ud af øjenkrogen at et eller andet fløj ud af min jakkelomme....og dumpede ned i vandet, jeg nåede lige at se det var hvidt. Åh nej....det kunne kun ha' været....min mobil tlf......øv øv øv øv øv øv...

Så nu er nyt simkort købt og jeg surfer endnu engang rundt og kigger på mobil tlf., tror måske nok jeg køber en rigtig billig en denne gang....så der går lige et par dage inden jeg er til at træffe på en mobil igen....godt man har sommerferie.

Tænker på...

om der overhovedet er nogen der læser med?

Heksen kom desværre ikke afsted


Igår, var jeg til Skt. hans hos KFUM Spejderne i Skjoldhøj. Dvs. jeg var en af arrangørene, da jeg er med i forældre støtte foreningen i gruppen, hvilket lidt er et forsøg på at undgå at være leder!!
Når man står som arrangør, får man desværre ikke så meget ud af arrangementet, da der skal sælges is, sodavand, øl og pølser. Men jeg sneg mig ned og fik lidt billeder af bålet alligevel. Det blæste en hel del igår aftes, derfor blev heksen heller ikke futtet af, hun var nemlig fyldt med avispapir, og der var nok aske der fløj omkring. Men det blev et flot og imponerende bål. Endnu engang havde Hanse succes som fyrbøder.

Iøvrigt gik eksamen fint i fredags, jeg var oppe i Web 2.0 og Oplevelsesøkonomi, og fik 7 (ny skala), Generelt gik det fint for det meste af klassen, og for lige at blære mig lidt så fik vi i gruppen to 7 taller, et 10 tal og et 12 tal.

Imorgen skal vi på ARoS og aflevere vores opgave, jeg glæder mig lidt!


Sgu da meget godt jeg sidder herinde...

det står ned i stænger udenfor....og så er det faktisk meget hyggeligt at sidde her og kigge ud (eller ind i skærmen)
Det går da også fremad, jeg er ved spørgsmål 2 ud af 3....men jeg skal jo også forberede mig på alt det andet læren kunne finde på at spørge om mht. oplevelsesøkonomi og web 2.0, pyha pyha.

Fredag kl 9.30 har jeg sommerferie, det blir SÅ godt!

Den lille glade frø



Jeg har på mit skrivebord sådan en google desktop ting, hvor jeg bl.a får vist fotos fra mine egne arkiver. Dette billede kom op her til morgen, og jeg synes det passer så godt på siden idag.

Det er en en lille fjollet ting jeg har givet Christian til bilen, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg var åbenbart lige i det humør den dag jeg så den, i køen i føtex.

Så nu sidder den og kigger på os når vi er ude at køre i Landroveren. Det er nu så hyggeligt og jeg er helt kommet til at holde af den, jeg ved ikke helt om Christian har det på samme måde.

(...når man trykker den på hovedet nikker den!)

Første eksamen veloverstået


Jeg var til semestrets første eksamen igår. Det var i vores projekt som vi afleverede i mandags, som vi har haft 4 uger til at arbejde med. Og det gik heldigvis godt. Vi fik allesammen 10. Så vi var glade. Hele projektet gik ud på at lave podcast til Aros Kunstmuseum, så man kunne få en størrer oplevelse ud af at gå på museum, ved at få informationer, ligende dem man hører på en rundvisning, på sin mp3 afspiller. Vi har samarbejdet med Aros og testet produktet løbende.

Igår skulle vi så fremlægge det til eksamen, vi havde lavet en fin præsentation og viderudviklet vores podcast, som vi afspillede for lærene og censor.
Maleriet her er det, vi lavede podcast over. Et ganske fint maleri som fra nu af vil ha en speciel betydning for mig.

Idag trak vi spørgsmålet og faget til næste eksamen på fredag. Jeg trak Kommunikation med et spørgsmål indenfor web 2.0. Py ha...heldigvis er det et af mine små hjertebarn...nu skal jeg bare lige ha alle teorierne på plads. Så de næste 48 timer lukker jeg mig inde, og læser op og forfatter synopsis. Ha det godt derude i virkeligheden!

Træsko og kansas jakker











Det blir denne gang også kun til stemningsbilleder fra weekenden, da jeg sidder midt i eksamenslæsningen.

Lørdag eftermiddag mente Christian at jeg skulle ud og ha noget luft. Så vi kørte til Stjær hvor der var offroad konkurrence, med lovningen om at vi kun skulle være der i 1½ time. Det var fint nok, solen skinnede og en af de andre fra Christians kolle tog også med.

Der var lovning om biler der kunne køre lodret op af en skrænt....og det kunne de. Drengene syntes det var det mest fantastiske og de hyggede sig. Jeg følte mig ikke helt hjemme i forsamlingen(der var en del folk, hvor de halve havde træsko uden hælkap på), men fælles for dem var at de var som små børn(mest drengebørn) og de syntes bare de der biler var for seje.

Jeg fandt ud af at jeg bare kunne gemmemig bag kameraet og lave en lille konkurrence med mig selv om at få taget nogle gode billeder. Der var fart på, så der blev knipset en del af. Svenskeren med piben sørgede for det gode humør, for tilskuerne, han havde åbenbart overskud til at lege opvarmer og være chaffør, ret imponerende.
Det var fint lige at komme ud i en grusgrav og få sol og sand i hovedet, før der igen blev tænkt eksamen (det er på tirsdag)

-og vi lader billederne tale for sig selv

Stemningsbilleder fra weekenden







Som alle andre steder var der det dejligste sommervejr i viby i weekenden. Det nød vi ved at være på besøg i Tina og Ebbes kolonihave, hvor Tina har de her flotte blomster. Senere var Tina og jeg til globryllup ved en bekendt. Og om aftenen lavede Christian og jeg mad i hans kolle, hvor Tina og Ebbe sørme også var gæster ved bordet.
Gode venner er uundværlige, og sikke smart at vi faktisk begge var venner med dem før vi blev kærester, det er faktisk perfekt, som Tina siger... :-)
Søndagen stod på have-nusning, brændeflytning og rabarbermarmelade kogning, jeg havde jo ikke nogen computer ! (rabarbermarmelade blev rigtig god!)

Eksamensopgave afleveret



I fredags blev vi færdige med vores 3. semester eksamensopgave. Den skulle afleveres igår, mandag. Så vi havde fri i weekenden, det var dejligt.

Det blev til 108 sider, eller 51 normal sider.
Nu er vi så igang med at forberede vores præsentation, som kommer til at indeholde en videreudvikling af vores produkt, nemlig en podcast som vi selv speaker, med to oplæsere og noget nyt musik.

Vores kontakt på ARoS er begejstret, og det hjælper da helt sikkert på motivationen. Specielt fordi vi i starten slet ikke var sikre på om ARoS gad lege med os, men det gjorde de heldigvis.

Hele processen kan læses på vores eksamens (proces)- blog:


Vores opgave kan læses her:

www.christianbrink.dk/mmd/aros/eksamen_3sem_rapport.pdf

Pyha, reddet på stregen

Jeg har været små irritabel i en uge nu...af den ene grund at min strømforsyning til computeren var gået i stykker. Utroligt at en strømforsyning kan ødelægge ens humør. Hvis man da bare heller ikke havde valgt at bruge Dell, så havde man nok ikke været så hårdt ramt.

Men det har jeg jo så valgt, og det har været en kamp bare at få bestilt en ny stømforsyning. Først var ordren kommet ind som tilbud, og jo ikke bestilt, det fandt jeg så først ud af efter de famøse 5 dage, som Dell mener de skal bruge til at sende en ny strømforsyning. Så kunne de ikke finde de penge jeg havde sendt til dem, for tilbuddet. Og uden penge ingen ordre tilsendt....(som stadig tar 5 dage at komme frem) Så idag fik blev jeg nødt til at bestille endnu en strømforsyning, fordi han skulle bruge en hel dag på at finde de penge i...og dagene tikker og min eksamen sniger sig tættere og tættere på...og det klarer jeg simpelthen ikke uden min computer.
Det er en lang og snørklet fortæling om en strømforsyning, som nu er på sin 8 dag.
Idag fik jeg endelig en ordre bekræftigelse på dimsen, som sælgeren sagde at jeg ville ha' om 3 dage. Men i mailen fra Dell står der at jeg har den d. 24 juni....og jeg slutter eksamen d. 20 juni...
Det er bare ikke godt nok....
Jeg har været vred....og ulykkelig og ikke vidst hvad jeg skulle tro.....fik jeg min strømforsyning inden eksamen eller ej?

Næste gang køber jeg en computer der kan købes i en butik!

Nå men, som overskriften indikerer, så har min søde kæreste splittet Dell's strømforsyning og loddet den sammen igen....og nu virker den igen. Det var lidt af et sats og han var bange for at gøre ondt endnu værre. Men det endte lykkeligt, og jeg er så glad, så glad, så behøver jeg da ikke også at bekymre mig om det til eksamen, der er så mange andre ting der skal have plads i hovedet også.

Tak søde Christian, du er min helt egen helt.