Produktiv havedag











...og sikke en weekend. Fredag holdt vi Christians fødselsdags, hvor han blev 35 år. Og det er så ca. første gange i 20 år han har holdt fødselsdag, men han blev presset lidt og endte faktisk med at gå en del op i det. Der var 22 spisende gæster, så det var godt at jeg ikke skulle i skole torsdag og fredag. Der blev drukket corona'er og spist lækkert grillet kød, det var dejlig sommerligt. Til slut sad de sidste gæster nede ved bålet, jeg tror han havde en god fødselsdag!

Dagen efter stod den på havedag i Christians kolle, solen skinnede og de fleste var engageret, så det var en rigtig god dag, hvor vi også nåede at fejre christian lidt, da det var hans rigtige fødselsdag.
Jeg havde set i et blad, vist nok Bo bedre, at man kunne lave højbede ud af pallerammer, og vupti, skaffede Christian nogle af dem...og vupti var der 6 højbede...i vatter!!! (lucky me)
Der blev plantet/sået: Rødbeder, gulerødder, radiser, jordbær, kartoffler, purløg og spinat.

Drivhuset fik jeg også lov til at beplante...det er første gange jeg prøver sådan noget, og jeg synes det er rigtig sjovt. Der blev plantet, cherrytomater, tomater, mini agurker, en vandmelon og en honningmelon, og sat en masse blomster til spiring. Det blir spændende at se hvor meget vi kan høste senere på sommeren. Måske jeg helt glemmer min drøm om et kolonihavehus ;-)

Mig og fiaten



Da jeg spurgte ejeren af fiaten, hvornår den skulle hjem igen, var svaret: "Jamen har den da ikke godt hos dig"..." Øh jo, det har den da"...

Så jeg har stadig den lille fine fiat.

En opgave mere for Ziggy





Cafe Ziggy manglede et design til deres ølbrikker, da de havde fået et godt tilbud om ølbrikker til resten af året. Vi tænkte på at putte den lille fine fiat på brikken, men syntes det kunne være sjovet at lave noget nyt. Noget der kunne få folk til at smile.


Brikkerne kom til at se sådan her ud på for- og bagside.


Ziggy Go Card med den lille fine fiat





Igår fik jeg ny bil...sådan da...den er dog kun til låns, men jeg har den stadig.
Jeg skulle ta et billede af bilen og var jo derfor nødt til at låne den. Billedet skulle bruges til et postkort som de skal bruge på de 3 caféer. Deres reklamebureau var af en eller anden grund sprunget fra. Så jeg havde en eftermiddag/aften til at lave kortet for det skulle afleveres til tryk idag. Py ha...stress på...specielt når man finder ud af hvor svært det er at tage et godt billede af en bil. Derfor gik der grafik i den, for det kunne jeg da hitte ud af.

Men resultatet er her..og jeg synes faktisk de er meget søde.
Ziggy valgte det øverste. Dertil er der så en bagside med afkrydsningsfelter, for hvilken ziggy café man vil tage på, samt lidt krummelure til at dekorere med.

Bilen er iøvrigt en Fiat 500 af de gamle, hentet i Italien.


Slowfood i norsminde





Sidste weekend brugte vi min julegave fra Christian. Det var et kroophold på Norsminde Gl. Kro.


Faktisk vidste vi ikke helt hvad vi gik ind til, da vi havde bestilt et gourmet ophold, som viste sig at være planlagt, så der var ikke noget med selv at tage stilling til hvilket mad vi skulle have, det var egentlig rart nok, så kunne vi bare ta det som en oplevelse.

Vi kom til eftermiddagskaffe lørdag. Der var lidt godt til maven og dejlige varme drikke, samt et glas champagne (el. lign.) Vi var lidt tømmermændsramte da vi kom, så det var dejligt at sidde i varmen og få lidt mad. Og da jeg fik øje på Kroens kat som lå og hyggede sig på dens privat stol ved et andet bord, så var min lykke gjort.
Ikke langt tid efter ankomsten skulle vi til vinsmagning...jo jo...han vidste meget om vin og områder osv den kære tjener...og det var rigtig sjovt at prøve at smage så forskellige vin...og jeg fandt da også ud af at der var noget som jeg bestemt ikke kunne lide.

Dernæst blev der tid til en gåtur...for mig og kameraet...for der var nogen der var mere tømmermænds ramt end andre..og han skulle hvile..*S*

Da jeg kom tilbage skulle vi ned i vinkælderen, hvor der blev serveret aperitifs. Det var små lækre sager og et glas champagne med hjemmelavet æblemost i. Vi var ligesom en gruppe der havde fået kaffe sammen, været til vinsmagning sammen og nu skulle spise aftensmad sammen. På en måde hyggeligt og på en måde lidt anstrengende. Da vi kom op i krostuen igen, og skulle starte på slow food menuen, blev vi placeret midt i restauranetn med udsigt ud til den lille havn.
Og så spiste vi så de næste 2½ time. Det var spændende mad... meget små retter, og meget kraftige i smagen, dertil en ny vin til hver ret. Den oplevelse fik en høj placering i oplevelses kompasset hos mig. Måske det ikke lige var min yndlingsmad, men det var spændende. Dertil var der 3 meget søde tjenere som kom og fortalte om hver enkelt ret og hver enkelt vin, vi følte os virkelig i gode hænder.
At vi så var ved at revne da vi kom op på værelset igen, det var faktisk det værd. (og det var helt uden dessert!)

Næste morgen stod den på lækker lækker brunch og afgang kl 10.

Turen gik til fremtidsudstilling i filmbyen som vi også lige nåede at få med den weekend.
Alt i alt en dejlig romantisk weekend, med en mand som jeg ikke lige blir træt af, på trods af de mange timer vi har tilbragt sammen (jubii).


PS. Eksta Bladet var på Kroophold sammen med os, de skulle skrive om kroen til et ferietillæg d 26. april...så måske, er vi med på billederne, vi glæder os ihvertfald til at læse deres bedømmelse.

Da fremtiden kom til århus

I fredags var jeg til en meget spændende online fremtidskonference arrangeret af Innovation Lab.

KMD havde sørget for storskærme og frokost i studenterhuset, så studerende kunne deltage i denne konference gratis. Tak for det.

Konferencen hedder NEXT, som står for Nordic EXceptional Trendshop. Mads Timmer fra Innovation Lab styrede slaget på Train, hvor det foregik for dem der havde råd til det ;-)
Konferencen var delt op i emner, hvor der var 3 talere, som så blev afsluttet med en debat. Specielt det første emne var interessant, der var bl.a Michael B. Johnson (US), der arbejder for PIXAR, han viste processen i det med at lave animationsfilm og hvordan man fik ideer og tilpassede dem undervejs, han var meget inspirende at høre.
David Polinchock (US) som arbejder med eksperimenterende reklamer, var også ret spændende, han viste en måde hvorpå publikum kunne deltage i et computerspil, ved at bevæge sig i en gruppe. Det blev brugt til ventende biografgængere, og det var undersøgt at folk der havde deltaget i det spil havde en større oplevelse med filmen bagefter, end dem som bare havde set filmen.

Der var ca. 12 talere, deriblandt en blanding af forskellige robotlignende opfindelser. Der var også en engelsk professor som selv havde været en cyborg ved at implantere en chip i sin arm i 3 mrd, så han kunne styre sin arm via hjernen. Det var ret imponerende, de resultater han havde fået.

Udover det, var der hele weekenden en fremtidsudstilling i filmbyen, hvor man kunne prøve mange af de forskellige robot ting, bl.a. klappe en lille sæl-robot, spille pong med fødderne og meget meget mere.

Se info om konferencen her: www.innovationlab.dk/next

3. april i Viby/Lisbjerg





Har haft en aktiv start på dagen. Stod op kl 6.00, og spiste morgenmad sammen med Christian, det synes han er så vældig. Det gør jeg egentligt også, men først når jeg er kommet op. Så fik jeg malet rammer og en dør, der skal bruges til skrivebord, ude i hans garage.

Derpå gik turen hjem til Lisbjerg, hvor jeg begravede mig foran computeren( og udsigten til mejsen..eller musvitten?!), der er flyttet ind i vores fuglehus)...den forlod jeg igen da jeg skulle lave mad til kolle, de fik lasagne.
Så gik turen ud til solnedgangen med kameraet.....imorgen er det fredag....jubii...jeg skal deltage i en online konference på Studenterhuset, noget min fætter som arbejder for Innovation Lab (fremtidsforskning), har sørget for at jeg hørte om...og tak for det. Jeg glæder mig meget til at se hvad det er for noget.

Og på lørdag...skal Christian og jeg på Kro ophold på Norsminde Kro...det blir så dejligt.

Mislykket aprilsnar



Christian prøvede at snyde mig igår d. 1 april. Det er bare ikke særlig sjovt når modparten ikke forstår joken...

Han sendet en besked der lød sådan her:
"Hej Skat, hold da kæft, vi har lige sagt ja til noget der er lidt vildt! Byggestart har ringet med en opgave vi bare ikke kunne sige nej til. De skal bruge en mand til montør i 3,5 mrd. Så jeg skal til Hammerfest i nordnorge om 2½ uge, Er det ikke vildt? Kys"

Og min kommentar:
"Jo, det er lidt vildt. Tillykke med det. Jeg kommer til at savne dig, men det er vel gode penge. Og det burde også sagtens kunne lade sig gøre. Glæder mig til at høre mere. Kys"

Næste besked: "Æv, det var en aprilsnar...du er alt for forstående og sød"

Jeg ved ikke helt hvem der blev snydt mest..*S*